Hvornår du bør udbetale udbytte frem for løn – bogholders syn

Som ejer af et selskab står du ofte over for spørgsmålet: Skal du tage pengene ud som løn eller som udbytte? Det kan virke som et simpelt valg, men i praksis kræver det både økonomisk og skattemæssig overvejelse. Her kan bogholderen være din vigtigste sparringspartner. De kender tallene, skattereglerne og konsekvenserne på bundlinjen. I denne artikel ser vi på, hvornår det giver mening at udbetale udbytte frem for løn – set fra bogholderens synspunkt, og hvordan du træffer beslutningen, der bedst balancerer skat, økonomi og virksomhedens fremtid.

Forskellen på løn og udbytte – og hvorfor det betyder noget

At tage penge ud af sit selskab kan gøres på to måder: som løn eller som udbytte. Selvom begge resulterer i penge i din private økonomi, har de vidt forskellige skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser.

Løn – indkomst og fradrag

Når du udbetaler løn, betragtes det som en driftsomkostning for virksomheden.
Fordele:

• Selskabet får fradrag for lønnen.

• Du optjener pension, feriepenge og social sikring.

• Du betaler A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som enhver anden lønmodtager.

Ulemper:

• Høj marginalskat – typisk 42-56 %, afhængigt af din samlede indkomst.

• Mindre fleksibilitet – du skal udbetale løn løbende og indberette via eIndkomst.

Udbytte – afkast af investering

Udbytte er derimod en fordeling af overskud efter skat. Det betyder:

• Udbytte udbetales af det, der er tilbage efter selskabsskat (pt. 22 %).

• Selskabet får ikke fradrag for udbytte.

• Du betaler udbytteskat privat – 27 % af de første 61.000 kr. (2025-grænse) og 42 % af beløb derover.

Fordele:

• Lavere samlet skat, hvis det udnyttes korrekt.

• Fleksibilitet – kan udbetales én gang årligt efter generalforsamling.

• Ingen sociale bidrag eller feriepengeforpligtelser.

Ulemper:

• Kræver overskud og godkendt årsrapport.

• Må kun ske, hvis selskabet har fri egenkapital.

• Ingen optjening af pension eller sociale ydelser.

Så hvorfor betyder forskellen noget?

Fordi valget mellem løn og udbytte påvirker hele virksomhedens økonomi – ikke bare din privatøkonomi. Bogholderen ser på:

• Likviditet: Har selskabet råd til at betale udbytte uden at tømme kassen?

• Skat: Hvad giver lavest samlet beskatning?

• Fremtid: Skal pengene bruges til investering eller opsparing i selskabet?

Det handler ikke om, hvad der “føles bedst”, men hvad der giver mest værdi efter skat – og her er bogholderens regneark din bedste ven.

Hvornår udbytte kan betale sig frem for løn

Udbytte er ikke altid den bedste løsning – men i visse situationer giver det både skattemæssigt og strategisk mening. Her er bogholderens vurdering af de typiske scenarier.

1. Når du allerede har fået en rimelig løn

Før du overvejer udbytte, skal du som ejerleder sikre, at du har udbetalt dig selv en løn, der dækker dine faste udgifter og giver dig et fornuftigt grundlag for pension, ferie og sygdom.
Når lønbehovet er dækket, kan overskuddet udbetales som udbytte, fordi det skattemæssigt er mere fordelagtigt.

Bogholderens råd:
Brug lønnen som dit økonomiske fundament – og udbytte som din “bonus”.

2. Når selskabet har fri egenkapital

Udbytte må kun udbetales, hvis selskabet har overskud efter skat og positiv egenkapital.
Hvis virksomheden er ny eller har underskud, er det ulovligt at udbetale udbytte. Bogholderen sørger for at kontrollere balancen og indarbejde beslutningen i generalforsamlingsreferatet.

3. Når du vil minimere samlet skat

Skatten på udbytte (27/42 %) kan ofte være lavere end lønskatten – især hvis du holder dig under progressionsgrænsen.
Bogholderen kan beregne, hvor meget udbytte du kan tage, før skatten overstiger fordelene.
Et typisk regneeksempel:

• Løn på 600.000 kr. = samlet skat på ca. 50-55 %.

• Udbytte på 61.000 kr. = effektiv skat på ca. 37 %.

Men – løn giver fradrag i selskabet, udbytte gør ikke. Derfor kræver det et samlet regnestykke for både dig og selskabet.

4. Når du ønsker fleksibilitet

Udbytte udbetales én gang årligt, men du kan planlægge det frit. Mange bogholdere anbefaler at bruge udbytte, når du vil trække penge ud af selskabet uden at binde dig til faste månedlige lønudgifter.

Det giver frihed – især for ejere med svingende indtægter.

5. Når du har opsparet overskud

Har selskabet haft gode år og opbygget overskud, kan udbytte bruges til at tømme den opsparede egenkapital gradvist.
Bogholderen sikrer, at udbyttet registreres korrekt i regnskabet og indberettes til SKAT.

6. Når du planlægger investeringer eller ejerskifte

Udbytte kan bruges strategisk. For eksempel kan du trække udbytte ud før et salg af virksomheden for at realisere værdier til lavere skat. Eller du kan tage udbytte, inden nye investorer kommer ind.

Bogholderen hjælper med at planlægge tidspunktet – og dokumentere beslutningen, så den er lovlig og skattemæssigt optimal.

Men hvornår skal du vælge løn i stedet?
Bogholderen vil altid fraråde at tage udbytte, hvis:

• Selskabet ikke har overskud eller likviditet.

• Du mangler indkomst til pension og sociale ydelser.

• Du har gæld i selskabet, som bør nedbringes først.

Kort sagt: Udbytte giver mening, når økonomien tillader det – ikke før.

Bogholderens anbefalinger til at vælge rigtigt

Bogholderens rolle er at hjælpe dig med at finde balancen mellem løn, udbytte og selskabets behov. Her er de bedste anbefalinger fra et bogholderperspektiv:

1. Lav et samlet regnestykke

Før du beslutter dig, bør bogholderen beregne:

• Din personlige skat ved løn vs. udbytte.

• Selskabets skat og overskud efter fradrag.

• Den samlede effekt på din disponible indkomst.

Et valg, der ser smart ud på papiret, kan vise sig at koste dyrt, hvis man ikke ser det i helhed.

2. Planlæg udbytteudbetalinger i god tid

Udbytte kan kun besluttes ved ordinær eller ekstraordinær generalforsamling.
Bogholderen sørger for:

• At udbyttet er besluttet korrekt og dokumenteret.

• At SKAT får besked via indberetning i TastSelv.

• At selskabet har midlerne og dækning i balancen.

3. Kombinér løn og udbytte

For mange ejerledere er den bedste løsning en kombination:

• En moderat fast løn for at sikre sociale rettigheder.

• Et udbytte ved årets afslutning for at optimere skat.

Denne model giver både stabilitet og fleksibilitet. Bogholderen hjælper med at beregne det optimale mix ud fra dine behov.

4. Tænk langsigtet – ikke kun skat

Mange fokuserer kun på at betale mindst muligt i skat. Men bogholderen ser på den langsigtede økonomi:

• Hvordan påvirkes din pension?

• Hvad sker der, hvis du bliver syg?

• Har selskabet likviditet til vækst, investeringer og løn?

Det bedste valg er det, der understøtter både privatøkonomi og virksomhedens udvikling.

5. Hold styr på dokumentation og frister

SKAT stiller krav til dokumentation af udbyttebeslutninger.
Bogholderen sørger for:

• Generalforsamlingsreferat.

• Notat om udbetalingsdato og beløb.

• Indberetning til eKapital.

Manglende dokumentation kan føre til, at SKAT betragter udbyttet som “skjult løn” – og efterbeskatter med renter.

6. Undgå typiske fejl

Bogholderen advarer især mod:

• At udbetale udbytte fra selskaber uden overskud.

• At glemme at indberette udbytte til SKAT.

• At blande privat og erhverv – fx udbetale “udbytte” som privat overførsel.

Det kan medføre både bøder og tilbagebetaling af selskabsskat.

7. Få bogholderen og revisoren til at samarbejde

Bogholderen har overblikket over daglig økonomi, mens revisoren har det skattemæssige perspektiv.
Når de arbejder sammen, får du en helhedsstrategi – og slipper for dyre fejl eller uheldige skatteoverraskelser.

At vælge mellem løn og udbytte handler ikke kun om skat – det handler om strategi, tryghed og balance. Med en dygtig bogholder ved din side kan du træffe beslutningen på et solidt grundlag. Det giver både ro i maven og økonomisk mening, fordi du ved, at tallene, dokumentationen og lovgivningen spiller sammen.